Speciallæge i Ortopædkirurgi med ekspertise i skader på bevægeapparatet hos børn, unge og voksne.
Jeg er speciallæge i ortopædkirurgi og til daglig er jeg ansvarlig for udredning, behandling og efterbehandling af skader i bevægeapparatet hos børn og unge på Herlev og Gentofte Hospital. Jeg har min ekspertise inden for skader på bevægeapparatet (ortopædisk traumatologi) herunder knoglebrud (frakturer), ledskred (luksationer), samt overrivninger af sener og muskler.
Jeg varetager også efterbehandling af skadefølger såsom manglende knogleheling, infektioner og bløddelsskader. Derudover er jeg vant til at undersøge og behandle almindeligt forekommende ortopædkirurgiske lidelser.
Sammen med mine kollegaer varetager jeg behandlingen af akutte skader og deres følger i bevægeapparatet hos ca. 500.000 af Region Hovedstadens borgere.