Spørgeskema

Dit forsikringsselskab, kommunen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har bestilt tid til en Speciallægeerklæring eller en Funktionsattest hos mig. I den forbindelse har jeg sendt et elektronisk spørgeskema til dig som du bedes udfylde efter bedste evne inden vi mødes.

Spørgeskemaet giver dig mulighed for i ro og mag at tænke over og beskrive omstændighederne omkring skaden/sygdommen. Oplysningerne indgår som en vigtig del af Speciallægeerklæringen eller Funktionsattesten og danner grund for den undersøgelse som jeg foretager.

Alle oplysninger du afgiver behandles sikkert (krypteret) og i overensstemmelse med Databeskyttelsesloven og Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Hvis der er spørgsmål som du er i tvivl om, kan du skrive “?” og springe dem over og så gennemgår vi dem sammen.

Hjælp til spørgeskemaet

Du har fået tilsendt et link til spørgeskemaet på den e-mailadresse du har oplyst til forsikringsselskabet/kommunen.

Spørgeskemaet består af forskellige dele

  • Kontaktinformationer
  • Informationer om dig
  • Baggrund om sygdom og arbejde eller skole
  • Information om den aktuelle skade/sygdom

Afhængig af hvad du svarer til de forskellige spørgsmål vil der dukke tekstbokse op som giver mulighed for at uddybe informationen.

Det vigtigste er, at du prøver så godt du kan at udfylde informationen. Hvis der er noget som er uklart eller du ikke ved hvad du skal svare, så svar så godt du kan eller spring det over og vi gennemgår det sammen.

Felter markeret med “*” skal udfyldes.

Kan jeg rette mine svar?

Ja, du kan altid gå tilbage og rette dine svar – både mens du udfylder spørgeskemaet og efter du har afsluttet det.